survey.itdepends.dk Open in urlscan Pro
23.44.203.196  Public Scan

Submitted URL: https://jobs.itdepends.dk/
Effective URL: https://survey.itdepends.dk/jfe/form/SV_6i08IMR97s0vZ2u
Submission: On March 21 via api from US — Scanned from US

Form analysis 0 forms found in the DOM

Text Content

Bliv junior social data scientist hos It depends
Er du sød og skarp? Er du interesseret i samfundsvidenskabelig metode, statistik
og data science? Er du god til at tilegne dig ny viden og nysgerrig på at hjælpe
virksomheder og organisationer med at løse meget forskelligartede problemer? I
så fald håber vi, at du vil med ombord i vores lille konsulenthus.

Som udgangspunkt har vi behov for din hjælp til:
 * opsætning af surveys på dansk og engelsk
 * design af spørgeskemaanalyser af høj metodisk kvalitet
 * statistisk analyse, præprocessering og datavisualisering, typisk i R
 * udarbejdelse af skarpe og handlingsanvisende rapporter

De ting, du ikke kan i forvejen, skal vi nok lære dig. Over tid vil du kunne
udfylde et væld af roller i vores lille konsulentfirma: Tilbudsskrivning,
forskningsdesign og operationalisering af fænomener, facilitering af workshops,
kundepræsentationer, strategiske anbefalinger, fakturering, data science og NLP,
projektledelse af mindre projekter, webscraping, mv.

Din arbejdstid bliver ca. 15 timer om ugen til en timeløn på 150 kr. +
feriepenge, og vi stiller en MacBook til rådighed som din arbejdscomputer. Vi
forestiller os, at du kan starte 1. maj.

Hvem er vi?
Du kommer til at arbejde tæt sammen med os – Asmus og Mathias – som er stiftere
og partnere i It depends. Vi har begge en baggrund i statskundskab med
overbygninger i social data science. Selvom vi jonglerer meget med tal for
tiden, har Asmus tidligere huseret i restaurationsbranchen, og Mathias har
skrevet skønlitteratur.

Det er vigtigt for os at skabe en god arbejdsplads, som er anderledes end de
store konsulenthuse. Med plads til tårnhøje ambitioner på vegne af vores danske
og internationale kunder – uden at det partout kræver en 60-timers arbejdsuge.
Vores hyggelige kontor er centralt placeret på Nørrebro i en tidligere
slagterforretning, og vi brygger markant bedre espresso end de fleste andre
steder.

Hvad er It depends?
Vi har stiftet It depends, fordi vi er dødtrætte af ubegrundede synsninger og
konsulenter, der ikke gør sig umage. Vores tilgang kalder vi strategic social
data science. Det vil sige, at vores rådgivning opstår i krydsfeltet mellem 1)
klassiske samfundsvidenskabelige forskningsmetoder, 2) avanceret data science og
3) forretningsstrategi.

Siden 2023 har vi blandt andet lavet:
 * Kausale designs, typisk surveyeksperimenter
 * Markedsanalyser og statistisk segmentering af forbrugere
 * Evalueringer af tiltag eller aktiviteter hos kunder
 * Data science, herunder behandling af store mængder tekstdata og
   sprogmodellering

Vi løser opgaver enten direkte for kunden eller indgår i samarbejder med andre
konsulentfirmaer. Det gør vi på tværs af en bred vifte af brancher, herunder
finansverdenen, medicinalindustrien, medlemsorganisationer og offentlige
myndigheder mv.

Hvordan søger jeg? Du finpudser dit cv (don’t worry hvis du ikke har lavet alt
muligt sejt endnu), fremsøger dine karakterudskrifter i de digitale arkiver,
glemmer alt om en motiveret ansøgning, mærker efter i maven og svarer på en
håndfuld spørgsmål om, hvorfor du skal med på holdet. Vi lukker for ansøgninger
1. april – eller når vi har fundet den rette kandidat.
 
Klik "Næste side" for at gå i gang!

Næste side
Leveret af QualtricsÅbn i en ny fane
0% Undersøgelse fuldført